Kvæler
Søvn og
andet der
føles som en
ekstrem lammelse
og lignende der ikke forsøger
at gemme sig og føle sig borte eller væk
Men i hvilken forstand får det noget så udvandede
og sådan set også noget dvaske ord endelig sin ret for
undskyldninger gør vi os jo ikke i ret meget længere eftersom
vi og dem der i folkemunde forkynder at det de ikke ser må komme
fra vide sandheder er ikke nogen egentlig placering eller såkaldt pres
fra nogens side hvor andre ved synet af øjne specielt dem der tror eller dem
der også er indehavere af blødt og fyldigt hår sågar dem med skægløse ansigter og
hager eller en klump sammesteds går ej i glemmebogen for vi forstår os jo på alt fra det
som vi i sig selv slår igennem kraftig spirituel aktivitet som med tiden forgår igen må
vitterligt være den krævende sandhed vi altid lader os gentage og forbigå af og lader
os tvinge af med den stadigt læste roman om tilværelsens tilfældigheder der selv
finder ord eller anden mening med ængstlige opdagelser eller vigtige møder
som sådan set også står kontrast til dem vi elsker allermest og så med
et er vi væk og forsvinder til en anden ø eller andet land vi som
mennesker eller ikke alt for ildelugtende mennesker har
fundet ud af kan være og som i en eller anden forstand
også bør tænkes ind i den tale vi med dybe træk
står der og tænker over i længere og længere
tid end nogen tysk filosof vel nok må være
en smule mere fagligt kvalificeret til og
fortrinlige kulturelle rejse der med
børn var kulinarisk såvel som
noget ekstravagant de altid
vil tænke tilbage på for
det modsatte billede
der blev sat op
er en grænse
hvormed vi
omtrent
ser at
død
er
os
